Værd at vide om dit udstyr
Her på siden har vi samlet en række typiske “fejl”, som nemt kan undgås hvis man overholder visse regler. HUSK altid at tjekke udløbsdatoen på et produkt som noget af det første, så du er sikker på at det ikke er derfor varen er defekt. Du kan finde videoguides til flere af fejlene via links under billederne.
Korrekt ballofix
Du skal sikre dig at den sorte ballofix på bagsiden af rensemodulet er åben. Du kan se at den er åben når den er på langs med hanene/metalslangen. Se video
Mængde rensevæske inden rens
Er der ikke nok rensevæske i dunken, kan du ikke færdiggøre din rens. Rensevæsken kan IKKE fortyndes, så vil systemet igen bede dig rense. Se video
Ingen blokering af filterkøleren
Det er vigtigt at køleren kan komme af med varmen, derfor må den ikke være dækket eller blokeret – kondensatoren skal holdes støvfri og ren.
Intet ovenpå køler
Pas godt på udstyret. Stables der ting oven på køleren, kan vi risikere at beskadige slanger mm. Det kan betyde at I ikke kan sælge produktet.
Temp. på rum med anlæg/varer
Temperaturen på rummet med anlæg/varer skal være mellem 5℃ og 25℃. Hvis temperaturen afviger, vil anlægget ikke virke optimalt.
Fustager stående
Det er vigtigt at du opbevarer dine fustager korrekt. Fustager må ikke ligge ned, og skal altid stå. Desuden skal de opbevares på en palle eller lign.
Ingen stabling af Post Mix
Papkasserne ikke holde til at blive stablet. Posen skal desuden blive i papkassen så man kan se holdbarheden. De røde koblinger skal rengøres med varmt vand hver gang Post Mix skiftes. Se video
Rens Post Mix pistol
Udløbstutter skal tages ud og renses i varmt vand. De må IKKE ligge i blød, men skal efter rens monteres på tårn eller pistol igen med det samme. Ellers udvikler de bakterier. Se video
Støvhætte
Husk at tage støvhætten af den nye fustage. Hvis ikke støvhætten er taget af, kan der ikke komme øl ud af hanen.
Rent kammer
Det er vigtigt at kamre og anlægget er rengjort ugentligt, så vi sikrer høj kvalitet. Kammeret skal aftørres indvendig ved fustage skift
Rent filter
Det er vigtigt at filteret er rengjort ugentligt, så vi sikrer høj kvalitet. Filteret renses med en børste, som du kan se i videoen, med ugentlig rengøring. Se video
Rens af haner
Rens én hane af gangen. Der vil først komme øl ud af hanen, derefter vil der komme rensevæske – når farven er lyserød lukker du hanen og fortsætter. Se video