Carlsberg går forrest for at reducere plastikspild
- Selvom vi har brygget øl i over 170 år, er vi på konstant udkig efter områder, hvor vi kan forbedre os. Lanceringerne i dag er derfor et udtryk for vores ønske om at gå i vores grundlægger J.C. Jacobsens fodspor i jagten på en bedre dag i morgen.
Sådan sagde Carlsberg Groups CEO Cees ’t Hart i september 2018, da Carlsberg præsenterede sine banebrydende initiativer for verdenspressen.
Initiativerne er et led i Carlsbergs ambitiøse bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO. På globalt plan har initiativerne potentiale til at spare verdenssamfundet for 1.200 tons plastik om året. Det svarer til intet mindre end 60 millioner plastikposer.
Snap Pack
Øverst på listen over innovationer står Carlsbergs nye Snap Pack. Den har været tre år undervejs. Den nye forpakningstype erstatter de velkendte sixpacks med en lille klat lim, som klistrer dåserne sammen.
- Snap Pack har fået sit navn fra den bevægelse, man skal gøre for at få dåserne fra hinanden. Hvor dåserne tidligere blev holdt sammen af plastikfolie, skal de nu blot snappes fra hinanden. Alene i Danmark sparer man derfor plastikfolien fra de 26 millioner sixpacks, vi sælger hvert år, fortæller Jeppe Boel, senior marketing manager for Carlsberg i Danmark.
Teknologien bag Snap Pack – om end den kan synes lille – er revolutionerende. Den reducerer Carlsbergs plastikforbrug med 76 % på én gang, og limen er akkurat stærk nok til at holde dåserne sammen, og klistrer ikke, når først dåserne er adskilt.
Du kan allerede nu bestille den nye Snap Pack på Carlsberg Online. Så kan du prøve den relutionerende teknologi i dine egne hænder.
Flere grønne tiltag på vej
Snap Pack står ikke alene på listen over grønne tiltag fra Carlsberg.
Der vil stadig blive anvendt plastik omkring de større rammer af øl, men indpakningen vil fremover bestå af 50 % genbrugsplast. På sigt vil vi op på 100 %. Det er vores mål at gøre vores forpakninger til de måske grønneste i verden, for med en forpakning i 100 % genbrugsplast kan vi reducere CO2-udslip med 60 %.
En stor del af plastikken til de nye forpakninger kommer fra Carlsbergs eget bryggeri i Fredericia, som hver dag modtager mange varer og paller med plastik omkring. Resten kommer fra andre steder, f.eks. fra dig, når du sorterer dit plastaffald.
Sammen med de nye forpakningstyper, kunne Carlsberg også løfte sløret for en ny type af blæk, som er certificeret cradle-to-cradle. Det betyder, at blækket indgår i et kredsløb, der skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Med den nye blæk bliver det muligt at genanvende vores labels.
En anden af Carlsbergs innovationer er en ny kapsel. Den er døbt ZerO2 CAP, fordi den absorberer ilt inden i flasken, hvilket får øllet til at holde sig frisk i længere tid. Den præsterer op til 15 % bedre end en standardkapsel målt på et produkts fulde holdbarhed.
Køb Carlsbergs nye grønne forpakninger her
Nyt reklamemateriale på vej
Du har måske allerede bemærket det. Carlsberg har fået nyt design. Etiketten er blevet firkantet, profilflasken har fået et nyt elegant design, og den grønne farve minder mere om den gamle farve fra 1904.
Det betyder også, at der kommer nyt reklamemateriale fra Carlsberg.
Vi har udviklet et glas der med sin form og egenskaber, holder på både smag og duft. Glasset har et laserprintet humleblad i bunden, der skaber endnu flottere og mere livlige opadgående bobler, som fuldender den færdigskænkede Carlsberg med en smuk skumkrone på toppen.
Vores flasker har også fået nyt design - og etiketterne trykkes nu med en mere bæredygtig farve, som er bedre for miljøet. Samtidig er vores etiketter nu blevet firkantede igen - som de var på den første Pilsner fra Carlsberg tilbage i 1897. Carlsberg logoet er ligeldes kommet tættere på vores ophav med Bindesbølls originale design.
Derudover fjerner vi plastikken fra vores 6-pack dåser, som giver en besparelse på 20 tons plastikaffald om året. Og på de dåseforpakninger, hvor det ikke er muligt at fjerne plastikken, anvender vi genbrugsplast.
De nye ting kommer løbende på Carlsberg Online, hvor du kan se og bestille*.
*Gælder kun kunder med Carlsberg kreditaftale
Mangler du et login til Carlsberg Online?
Hvis du er kunde hos Carlsberg, kan du selv oprette dit login med dit kundenummer og e-mailadresse eller postnummer.
Har du brug for hjælp til dit login, så er du velkommen til at kontakte os på chat, telefon 3327 4001 eller på [email protected].
Er du endnu ikke kunde hos Carlsberg? Udfyld vores formular her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.